Nyheder

Tre intense dage på Saaremaa!


Tusinde tak Jaanika Tiitson for din kæmpe indsats for at få samarbejdet mellem Bornholm og Saaremaa igang igen. Sillad jälle kokku eller på dansk Vi bygger bro igen mellem vores to øer. Gamle venner har mødt hinanden og mange nye venskaber er opstået.

Fernisering i Galleri Baltisk Bro,


Vi havde en fantastik og velbesøgt åbning af Galleri Baltisk Bro i Listed med Aare Martinssons fine udstilling fra Saaremaa.

Besøg af unge fra Saaremaa


Vi i Baltisk Bro har i nogle dage haft fornøjelsen at have besøg på Bornholm af ni unge fra Saaremaa og deres to lærere. Vi mødte dem allerede torsdag d. 15. juni kl. 01.45, da de kom ind med færgen. Næste formiddag var de på Campus Bornholm.

Om eftermiddagen viste vi dem rundt på Bornholm.

20 til Baltisk Bro-møde om Saaremaa


Venskabsøen Saaremaa i Estland var i fokus for Baltisk Bros åbne møde i Gudhjemhuset i tirsdags. 

Galleri Baltisk Bro


Rigmor Hansen og Helge Østergaard stiller deres galleri gratis til rådighed for udstillende kunstnere fra Saaremaa.


Klik på billedet til højre (nedenfor på mobil) for at læse mere om deres tilbud.

Baltisk Bro på TV2 Bornholm


Formand Mads Randbøll Wolff, næstformand Monika Ärmus og Jens Stubkjær gæstede TV2 Bornholm's "Mellem os".


Læs hele artiklen

Fra et liv med kontrol til frihed på Bornholm


eller se udsendelsen her:

https://play.tv2bornholm.dk/?area=specifikTV&id=857930

BALTISK BRO MEDLEMSMØDE 5.3.23 I SVANEKE

Stemningsfuld Baltisk fernisering


Det blev en stemningsfuld og yderst velbesøgt fernisering i Galleri Baltisk Bro, da Anne Metsamaa og Ilme Armuand fra Saaremaa Kunstiklubi i Estland personligt mødtes med gæsterne i galleriet.

Baltisk Bro fredags-kaffe-kage-komsammen

Galleri Baltisk Bro, Hans Thygesensvej 23, Listed, fredag d. 28. juli. kl. 15-17

Genbesøg Saaremaa - 7-10. august 2023


Indhold og program kommer snarest. Tilmelding til turen kan ske ved at klikke på knappen herunder.


Sidste tilmeldingsfrist er 31. maj 2023


Har du tanker, spørgsmål eller ideer til dette, hører vi meget gerne om det. Brug evt. vores kontaktside her.


FULDT HUS TIL DEBATSALON

om Bornholms rolle i Østersøen


Den første debatsalon hos Bornholms Tidende torsdag d. 13.4.23 trak mange deltagere til kælderen i Nørregade.


Du kan læse indlæggene skrevet af bestyrelsens medlemmer ved at klikke på knappen herunder.

Baltisk Bro bogen


"En menneskebro - historien om Baltisk Bro" fås nu i William Dams Boghandel på Store Torv Rønne - for 250 kr.


Baltisk Bro har en stor finger med i udspillet fra Bornholms Tidende


Formand Mads Randbøll Wolff og Jens Stubkjær repræsenterer Baltisk Bro

Læs artiklen her

Har du en mening? Nyt projekt skal fremme debatten på Bornholm

Formanden på forsiden af tidende


Så er vores formand kommet på forsiden og som Dagens Navn i Bornholms Tidende.

Formanden på forsiden af tidende

Vi vil have Bornholm tilbage

i Østersøen








NAVNE

Mads Randbøll Wolff blev formand, da Baltisk Bro genopstod. Han vil arbejde for at genetablere forbindelse til Saaremaa og bringe Bornholm tilbage på Østersøens landkort.


Hvorfor er tiden moden til Baltisk Bro version 2?


– Det er der tre grunde til. Saaremaa Kulturfestival med 100 deltagere i september under kulturugen mindede os om de gode ting, der skete dengang, man havde et samarbejde. De fortalte os også, at Estland og Saaremaa er på et helt andet niveau i dag. Vi er ligeværdige. Det andet er, at vi lever i en tid, hvor samtale mellem folk er vigtigere end nogensinde. Med krig og ufred så tæt på er vi nødt til at mødes med andre folk og holde fast i venskaber og relationer. Den tredje grund er, at det er på tide, at Bornholm kommer tilbage på Østersøens landkort. Det har været småt de seneste år, synes jeg. Bornholm er en del af Østersøen, og jeg tænker også, at det er en del af grunden til, at folk er interesseret i, at vi skal have en Baltisk Bro. Vi vil have Bornholm tilbage i Østersøen.


Hvor stammer din egen interesse for det baltiske samarbejde fra?


– Jeg blev student i 1990, og jeg gik i gymnasiet med mange af dem, som var med til at starte Baltisk Bro i sin tid. Jeg var ikke selv med, men jeg kan huske de år med murens fald og alle de ting, der skete. Der var en enorm nysgerrighed på, hvad det var for nogle mennesker. Selvom jeg ikke var med i Baltisk Bro dengang, betød det også meget for mig at se den verden åbne sig. Jeg boede i Estland, da jeg var studerende og var i praktik på den danske ambassade og har i det hele taget rejst rigtig meget og arbejdet i hele Østersøregionen, så det er noget, jeg har haft inde under huden i mere end 30 år efterhånden.


Hvordan ser du samarbejdet og Baltisk Bro udvikle sig i de kommende år?


– Det er det spændende spørgsmål: Hvad kan vi få opbakning til? Jeg tror, at noget af det første, vi skal gøre, er at få arrangeret et genbesøg til Saaremaa inden for en overskuelig fremtid, så vi får revitaliseret alle relationerne, får skabt nogle nye og får set på, hvad det er, vi kan og vil samarbejde om. Det gælder erhverv, kultur, uddannelse, fritid og i det hele taget bare at møde andre mennesker. Det er en af de store ting. Så tror jeg også, vi vil bidrage til at skabe lidt mere debat på Bornholm om Bornholms rolle og Bornholm i Østersøen.


Skal der bygges bro til andre steder i Østersøen?


– Det kan man svare på ud fra to perspektiver. Det ene er, hvad foreningen Baltisk Bro skal. Den skal det, vi som medlemmer har energi til. Den anden ting er, hvad Bornholm bør gøre. Skal man se på B7-samarbejdet, de syv baltiske øers samarbejde? Det synes jeg personligt, men jeg er ikke sikker på, at det er en opgave for foreningen. Jeg har været på de fleste af de baltiske øer og har set, hvordan der er rigtig mange ligheder. Der er rigtig mange ting, man kan forholde sig til sammen. I nogle tilfælde er der større ligheder mellem øerne i Østersøen, end der er mellem det, der foregår på Bornholm og i Jylland, fordi der er nogle fælles vilkår, der gør sig gældende.



Mads Randbøll Wolff


51 år


To næsten voksne børn på 18 og 19 år


Født i Rønne i 1971 og flyttede fra Bornholm i 1990 efter studentereksamen.

Bor nu i København


Artiklen er gengivet med tilladelse fra Bornholms Tidende

Hvorfor blev det lige dig, der blev formand?


– Der var et ønske om, at der skulle nogle nye folk ind. Det var især den tidligere formand, der ønskede det. Han er stadig med i bestyrelsen og et stort aktiv for foreningen. Så var jeg der. Jeg var ikke den eneste nye, men det var mig, de pegede på. Det var ikke planen. Jeg tænkte, det kunne være interessant at være en del af bestyrelsen, men så spurgte de, om jeg også ville være formand.


Hvilke opgaver får du som formand?


– Det er jeg ved at finde ud af, for jeg blev taget lidt på sengen. Jeg havde ikke forberedt mig på, hvordan jeg skal gribe det an. Det er jeg ved at finde ud af, hvad det betyder og medfører af opgaver. De to første ting, jeg gerne vil bruge tid på er at se på mulighederne for at lave et genbesøg til Saaremaa, så vi får en stor gruppe bornholmere til Saaremaa, dels nogle der har været med tidligere, men også nogle nye. Der er mulighed for at revitalisere og skabe nogle helt nye relationer. Det andet er at finde ud af, hvordan vi kan bidrage til diskussionen om, hvordan vi får placeret Bornholm solidt i Østersøen igen. Det er de to ting, jeg har sagt til bestyrelsen, at jeg gerne vil kigge på.


Hvad laver du i dit arbejdsliv?


– Jeg har en fortid som embedsmand i Fødevareministeriet og Nordisk Ministerråd, men jeg har de seneste år været selvstændig rådgiver. Jeg har et arbejde, der er lidt svært at forklare, for jeg har ikke et 8-16-arbejde, og jeg har ikke en funktion et sted. Kort fortalt arbejder jeg med at skabe sammenhæng mellem de globale udfordringer og de lokale løsning. Jeg bringer folk sammen og finder løsninger på de udfordringer, der er.


Og i din fritid?


– Jeg lever et arbejdsliv, der gør, at jeg ikke har faste rammer. Senest var jeg i Canada i 10 dage og i Egypten 14 dage på arbejdsopgaver, så det er svært at kunne arrangere noget og have hobbyer som sådan. Det er noget med at gå ture, læse en bog, være sammen med venner, og så laver jeg lidt frivilligt arbejde. Jeg er blandt andet medlem af den danske Unesco-nationalkommission. Jeg var medlem af Rønne Roklub i mine unge dage, og en gang imellem drømmer jeg om at komme ud at ro igen, hvis der bare var ro til det.


Hvilken relation har du til Bornholm i dag?


– Mine forældre er døde, men jeg kommer fortsat jævnligt på Bornholm. Jeg har lige været derovre og skal derover igen om få uger. Jeg er kommet rigtig meget på Bornholm, især som selvstændig hvor jeg har kunnet arbejde fra Bornholm, når jeg har lyst til det. Min relation er begyndt at blive mere engagerende. Jeg er ikke bare gæst, men vil også være en del af det, der sker på Bornholm og være med til at præge det. Jeg elsker at komme på Bornholm og synes, det er skønt med den energi, Folkemødet har ført med sig og nu Energiø Bornholm, Der sker rigtig mange gode ting, og det vil jeg gerne være en større del af.



BALTISK BRO MEDLEMSMØDE 5.3.23 I SVANEKE

Vi var 21 i alt, der mødtes i søndags-solskinsvejret i den smukke gamle byrådssal med udsigt over Østersøen
Formand Mads Randbøll Wolff bød velkommen og fortalte om den nye Baltisk Bro, som den har udviklet sig indtil nu. Der er bl.a planer om temamøder, rejse til Saaremaa og deltagelse i debatprojekt med Bornholms Tidende.
Bestyrelsen præsenterede sig, og så gik man ombord i kaffe og kage under højlydt samtalen om fortid og fremtid med de baltiske muligheder.


Herefter kom der mange spændende bud fra deltagerne på hvad de ønskede sig/kunne tilbyde Baltisk Bro.


I hjørnet kunne nye medlemmer indskrive sig hos kasserer Allan Hallin. Der var også mulighed for at købe bogen "En menneskebro - historien om Baltisk Bro" og paradisæblemarmelade fra Saaremaa.


Susanne Månsson foreslog, at vi skulle søge at udvide kontakterne med Saaremaa til at danne et helt netværk med andre øer i Østersøen, bl.a. Gotland og Ålandsøerne.


Helge Østergaard, tidligere ejer af Restaurant Ekkodalen, fortalte om sine omfattende baltiske kontakter i 90'erne, da han boede på Østerbro i Kbh. med Letland. I dag bor han og fruen i Listed i meget stort hus med galleri og tilhørende værelse hvor kunstnere kan bo. Han tilbød at stille det hele til rådighed for BB for tilrejsende kunstnere fra Saaremaa og som led i kunst-udveksling og til BB-møder. De vil gerne se mange mennesker i deres hus/galleri. Efter juni er der ledigt i galleriet og værelset.

Erik Schuldt, næstformand i Galleri Rasch, er interesseret i at invitere kunstnere fra Baltikum og meget gerne fra Saaremaa til at udstille på Galleri Rasch og gerne formidle kunstnere fra Bornholm til at komme til Saaremaa.


Henrik Søby, form.f. Svanekes Venner, spurgte til BB's arbejde for at skaffe flere medlemmer. Vi fortalte om FB, baltiskbro.dk, og overvejelser om instagram, Snapchat og Tiktok.


Elisabeth Falk, BB-suppleant, foreslog at vi arbejder med udveksling omkring Gourmet Bornholm, madoplevelser og bæredygtig turisme. Monika Ärmus fortalte at Saaremaa og Bornholm er meget fælles om, hvad der tiltrækker turister og hvordan andre ser på øen/erne.


Kirstine Jørgensen spurgte om ikke det var muligt, at BB kunne hjælpe Saaremaa med at finde finansiering til at kunne deltage i Bornholms Kulturfestival i 2023.


Der er selvfølgelig forslag og spørgsmål, som bestyrelsen lovede at arbejde videre med. Efter to gode timer sluttede mødet til fordel for solskinnet ud.


Klik her for at se flere billeder..


FULDT HUS TIL DEBATSALON om Bornholms rolle i Østersøen

Den første debatsalon hos Bornholms Tidende torsdag d. 13.4.23 trak mange deltagere til kælderen i Nørregade. Kristoffer Gravgaard og Mads Randbøll Wolff som moderator bød velkommen. Peter Kyhn fortalte om starten på Baltisk Bro i 1989-90. Dengang oplevede han som ganske ung, at deres ideer om at række hånden ud mod øst, til Saaremaa i Estland, blev bakket kontant op af politikere i kommune og amt.

 

En række oplægsholdere gav deres bud på både problemer og muligheder i Bornholms samarbejde omkring Østersøen.

 

  • Frederik Tolstrup, formand for Landbrug og Fødevarer Bornholm.

 

  • Niels Chresten Andersen, EU-konsulent.

 

  • Jacob Seerup, museumsinspektør, Bornholms Museum

 

  • Lene Degett, billedkunstner

 

  • Simon Drevsen Holmberg, tidligere leder af Baltoc Media Center og leder af det danske kulturinstitut i Estland, Letland og Litauen.

 


De har alle bidraget med indlæg om emnet til Bornholms Tidende, og en deltager i mødet, Henrik Søby, foreslog at disse sammen med andre indlæg samles og udgives. Et forslag, der blev positivt modtaget af Tidendes chefredaktør.



Mødet sluttede med at borgmester Jacob Trøst, samlede op på, tanker og ideer, der var kommet frem. Han mente, at politikernes opgave er, at finde de gode initiativer blandt de mange ideer, der kommer, og så bakke op om dem.

20 TIL BALTISK BRO MØDE OM SAAREMAA

Venskabsøen Saaremaa i Estland var i fokus for Baltisk Bros åbne møde i Gudhjemhuset i tirsdags.


Bornholmeren Peter Kyhn fortalte de fremmødte levende og detaljeret om den estiske ø, der er lidt større end Bornholm. Om den dramatiske skæbne, som øen og dens beboere er blevet kastet igennem i historien fra gammel tid helt op til i dag. Som ung var han med i Next Stop bevægelsen, der inviterede folk fra Saaremaa til Bornholm i sommeren 1989 og samme år var han med Next Stop på Saaremaa og oplevede den varme velkomst, som de unge bornholmere fik på Saaremaa. I 1990 var han med til at stifte Baltisk Bro på Bornholm. Siden er han blevet cand.mag. i historie, har lært sig estisk, skrevet bøger om Estland og Baltikum, og bl.a. redigeret "En menneskebro - historien om Baltisk Bro", der udkom i efteråret. Og så giftede han sig med en pige fra Saaremaa. De har tre børn og bor i dag i Skåne, så det var en dedikeret og vidende fortæller, der fortalte om Saaremaa og dermed lagde op til næste punkt på dagsordenen: Den rejse til Saaremaa, som Baltisk Bro inviterer sine medlemmer på i samarbejde med Baltisk Bro-folk på Saaremaa.


REJSEN

Her fortalte Finn Kofod og Monika Armus fra bestyrelsen, at der bliver et program, hvor man kommer rundt på øen og møder folk, som er interesserede i samarbejde med Bornholm. Det kan være inden for kultur, fødevarer, landbrug, turisme, politik, skoler m.m. Dette vil foregå tirsdag til torsdag den 8-10 august og tilrettelægges af folkene på Saaremaa ud fra ønsker, der kommer fra rejsedeltagerne. Selve transporten til Saaremaa skal deltagerne selv vælge og stå for, men Baltisk Bro rådgiver gerne om muligheder og priser. De tilbyder også, at deltagerne skal blive privat indkvarteret hos familier på Saaremaa, hvis man ønsker det.

Af Monika Ärmus
- født og opvokset på Saaremaa, Estland.
Udvekslingsstudent på Bornholm og bor i Aakirkeby


Jeg synes, alle mennesker i Estland burde have et kursus i den danske hygge. Det burde nærmest komme på skoleskemaet. For begrebet 'hygge' er medicin mod stress, ensomhed og anden dårligdom. Med hygge skabes der plads til relationer, kammeratlighed og venskaber.




Jeg kom til Bornholm som udvekslingsstudent via Baltisk Bro i 1994-1995. Det var en ungdomsudveksling mellem de to øer Bornholm og Saaremaa (Estland). Det år blev på mange måder skelsættende for mit liv. Der skulle læres meget og på meget kort tid – sprog, uddannelse, kultur, og som ungt menneske var jeg i gang med at danne min egen identitet. Kontrasterne mellem de to verdener var enorme. Mine rødder stammer tilbage fra Sovjetunionens tid. I Estland havde vi jo ikke haft hverken demokrati eller ytringsfrihed, og vores kulturelle identitet var nedslidt af en fremmed magt. Jeg kendte nærmest intet til demokrati, ytringsfrihed og den fri vilje.


Fra den ene dag til den anden stod der fem unge estere på Rønne Havn, her iblandt mig – nærmest lige fra diktatur til demokrati. Ja, hvad gør man så lige, når man er 16 år gammel? Jeg var i hvert fald klar. Klar til at tage imod og yderst begejstret over, hvad det år ville bringe. Jeg kan på ingen måde fortælle alle mine oplevelser og erfaringer her. Det er der simpelthen ikke plads til, og det er heller ikke sikkert, at der er avislæsere til det. Derfor har jeg valgt at skrive, hvordan det danske familieliv, altså det helt simple – familiens traditioner, normer og værdier – gjorde indtryk på mig, og nok har sat de største aftryk i mig.


Danmark ligger på andenpladsen på listen over verdens lykkeligste lande, og sådan har det været de seneste mange år. Hvilket jeg synes er ganske fantastisk. Estland er på plads nr. 28. Undersøgelsen er baseret på en række faktorer, såsom opfattelsen af omfanget af korruption, generøsitet, frihed, forventet levetid, social støtte og bruttonationalprodukt per indbygger og en række andre forhold. Derudover var 'hygge-fænomenet' også med til at sikre danskernes kåring, som 'verdens lykkeligste folk'. Og det er lige præcis de fem bogstaver, ordet 'hygge', jeg vil skrive om her. Og hvordan den danske hygge har gjort indtryk på mig og udviklet mig som menneske.


Jeg havde ikke været på Bornholm særlig længe, nærmest kun få dage, da jeg blev præsenteret for begrebet hygge. Hygge er ikke så nemt at forklare med et enkelt ord på estisk. Det kræver en lang forklaring og beskrivelse, før man vil kunne forstå det i Estland.


I den familie, hvor jeg boede, blev det godt nok hygget meget. Der var altid anledning til hygge! Når vi var på skovtur, familiefester, havde musikaften, juletraditioner, påsketraditioner, malede porcelæn, kørte tur, var i sommerhus, lavede bål og nød naturen. Jeg kunne blive ved, og vi havde det bare så hyggeligt. Jeg kan huske, min værtsfar sagde til mig, som noget af det første, da jeg kom til Danmark: 'Der ville aldrig blive revolution i Danmark, for danskerne skal hygge sig med formiddagskaffe, eftermiddagskaffe og aftenkaffe'.

I begyndelsen forstod jeg ikke, hvad han mente med det, men jeg lover jer, at jeg har lært det nu. Jeg synes, at der er så meget menneskelig lærdom, dannelse og empati i den danske hygge. Jeg personligt kan ikke leve uden den danske hygge. Og der er faktisk noget om snakken! Jeg synes, at alle mennesker i Estland burde have kursus i den danske hygge, det burde nærmest komme på skoleskemaet. For begrebet hygge beskriver nemlig socialt samvær af høj kaliber, der finder sted, når vi deler harmoniske og trygge oplevelser med hinanden. Hygge er en del af danskernes følelse af velvære. Hyggen er en forebyggende medicin mod stress, ensomhed og anden dårligdom. Med hygge skabes der plads til relationer, kammeratlighed og venskaber. Grundpillen af hygge drejer sig om at opbygge intimitet, tillid til andre og oplevelse af personlig nærhed og fortrolighed. Det fortæller noget om, hvordan vi fortolker verden og er med til at forme os. Hyggen er en del af den danske folkesjæl.


Den danske hygge har taget mig med storm. Den har sat dybe, positive menneskelige værdier som spor i mig. Har formet og dannet mig. Det er en varm følelse i hjertet, som jeg først blev bekendt med i Danmark, og som har været med til at udvikle min selvforståelse og identitet. Sidst og ikke mindst giver hyggen mig en dyb følelse af tryghed, og den er blevet fuldt ud integreret i min kultur og psyke, som jeg med glæde giver videre i arv til mine børn.


Jeg tror, at Estlands befolkning havde rykket sig flere pladser op på lykke-skalaen, hvis esterne havde fået bedre kendskab til den danske hygge. Jeg håber inderligt, at samarbejdet i Østersøen, især mellem de to øer Bornholm og Saaremaa, vil komme godt i gang igen, da vi har så meget, vi kan dele med hinanden. Jeg personligt er dybt taknemlig for alt det Danmark, det danske samfund og den enkelte dansker har gjort for mig. Tak og atter tak. Jeg er virkelig stolt af, at jeg har lært så meget af danskerne, og jeg synes, at mange flere skal vide, hvilket fantastisk folk I er. Derfor: Lad esterne mærke den danske hygge, forståelsen af danskernes måde at leve på, lad dem mærke danskernes folkesjæl

Med værtsfar i Aakirkeby, Erling Flindt Vibe Jensen.

I bagklogskabens lys kan man overveje om den gamle Baltisk Bro var for kort. Hvor langt Bornholm skal søge at udstrække et nyt samarbejde over Østersøen i dag. Med Baltisk Uddannelses Ø inddrog amtet også det russiske Kaliningrad og Skt. Petersborg-regionen, som blev inviteret på kurser i demokrati på Bornholm med støtte fra Demokratifonden. En rigtig tanke i lyset af den nye situation for Rusland. I dag er det åbenlyst, at russerne har behov for yderligere undervisning.


Verden bruger milliarder på oprustning, og krigen koster på alle fronter, menneskeligt, materielt og på begge sider. Det er desværre nødvendigt netop nu. Vi fik ikke plantet en levedygtig demokratisk spire i russerne, da de var på kursus her. Men det er stadig mellemfolkelig forståelse, demokrati og oplysning, der er vejen frem på den lange bane. Vi skal fortælle russerne, at de intet har at frygte. Vi er klar til at optage dem i den europæiske familie, når de er klar. Det vil sige har demokratiske tilstande, pressefrihed, respekt for menneskerettigheder og nationale grænser. Og gjort op med deres fortid ligesom Tyskland har gjort det.


Vejen kan synes lang – al den stund Ruslands "fortid" stadig ligger foran dem. Indtil de trækker sig ud af Ukraine. Men med optimismen i behold fra 90'erne vil jeg erindre om, at forandringerne i 90'erne for Østeuropa kom overraskende hurtigt. De næste i rækken er Rusland og Hviderusland, med Chagalls Vitebsk. Også Rusland bygger på europæisk kultur. Det kan gå hurtigere, end vi lige nu forestiller os.

Frem mod det er Bornholms rolle i Østersøen at udvikle den mellemfolkelige forståelse mellem øerne og andre Østersøegne. Ved at samarbejde med vores "gamle venner" på Saaremaa. Være åben for andre øer – og for muligheden for, at der også i Skt. Petersborg og Kaliningrad findes mennesker, der vil en europæisk vej til fred og sameksistens.

På medlemsmødet i Baltisk Bro for nylig efterlyste deltagerne da også samarbejde og udveksling med kunstnere fra Saaremaa og baltiske lande bredt, udveksling omkring natur, madkultur, turisme og uddannelse. Baltisk Bro vil gøre, hvad vi kan for at fremme udveksling af ideer og viden, arrangere rejser og dyrke nye perspektiver på tilværelsen på Bornholm og rundt Østersøen – med et baltisk sind.

Vi drømmer om frie folk hele Østersøen rundt

Af Jens Stubkjær
- medlem Baltisk Bros bestyrelse


Vi fik ikke plantet en levedygtig demokratisk spire i russerne, men det er stadig mellemfolkelig forståelse, demokrati og oplysning, der er vejen frem på den lange bane.



Bornholm har en lang historie bag sig med kontakter omkring Østersøen. Efter cirka 50 års mørk pause kom en genopblomstring i 1990'erne. Det kunne lade sig gøre, fordi Sovjetunionens kollaps lagde op til, at folk af forskellige nationaliteter kunne genvinde deres tidligere frihed og selvstændighed. Muren faldt. Baltikum vandt friheden på forbilledlig fredelig vis. Østeuropas andre lande søgte også demokratiet. Tilbage på perronen stod et Rusland, der skulle finde en ny identitet.


I dette "Østersøens og Europas forår" opstod Baltisk Bro – en venskabsforening mellem Bornholm og den store estiske ø Saaremaa – vel nærmest ved en række lykkelige tilfældigheder. Bornholm var i krise og søgte nye veje. Saaremaa og Estland søgte ud af det sovjetiske fængsel. Til Baltitur Festival fik unge i sommeren '89 hentet 66 estere til Rønne. Deres første rejse ud af Sovjet. I september '89 kom med Next Stop Sovjet mod atomprøvesprængninger en gruppe bornholmske gymnasieelever til Saaremaa (dengang endnu en del af Sovjetunionen). Disse to rejser – for begges vedkommende til verdener man ikke havde set før og med privat indkvartering – skabte hjertelige forbindelser. Samtidig var esterne endnu ikke helt fri af Sovjet. Derfor var det oplagt, at vi måtte holde fast i hinanden. Vi måtte skabe en Baltisk Bro. Med den kunne vi formidle samarbejdsprojekter mellem øerne og lave besøgsrejser og ungdomsudveksling. Nye venskaber mellem øboer på tværs af det smuldrende jerntæppe blev skabt. Mange af dem lever endnu.


Takket været bornholmske politikere og embedsmænd og andre, der også ville åbne Bornholms perspektiv mod øst, opstod blandt andet Baltisk Uddannelses Ø, Baltisk Medie Center, Baltisk Filmfestival og Svanekegården som baltisk kulturcenter. Det bragte både millioner af kroner (job) fra staten til Bornholm og rigtig mange mennesker til Bornholm fra Østersø-egnene, især fra Saaremaa.


Denne åbning mod øst er naturlig i kraft af Bornholms beliggenhed. Som også maleren Oluf Høst fornemmede det under stjernerne på vinterhimlen over Gudhjem. Han skrev i sin logbog om sit "baltiske sind", og at "nu har jeg brug for baltikeren Chagall, denne jødiske klovn fra min egen breddegrad". Poesien i Chagalls malerier fra Vitebsk i Hviderusland, 240 kilometer øst for Letland, talte til Oluf Høsts baltiske sind.


At venskaberne og forbindelsen fra Saaremaa til Bornholm lever endnu, blev til overmåde demonstreret, da tidligere estiske udvekslingsstudenter og Baltisk Bro-veteraner satte sig i spidsen for at sige tak for hjælpen i fortiden med en nutidig Saaremaa Kultur Festival til Bornholm. 100 mennesker fra øens kultur, uddannelse, kunsthåndværk og politik landede på Bornholm i september 2022 og viste, hvad Saaremaa (også) kan i dag. Med ønsket om at revitalisere kontakter på alle planer. Det var stødet, der genoplivede Baltisk Bro her i 2023.

Besøg af unge fra Saaremaa

Vi i Baltisk Bro har i nogle dage haft fornøjelsen at have besøg på Bornholm af ni unge fra Saaremaa og deres to lærere. Vi mødte dem allerede torsdag d. 15. juni kl. 01.45, da de kom ind med færgen. Næste formiddag var de på Campus Bornholm.


Om eftermiddagen viste vi dem rundt på Bornholm. Det endte med en overvældende velkomst på Galleri Baltisk Bro i Listed. Her var der kaffe og dejlig hjemmelavet lagkage i Helge Østergård og Rigmor Hansen stue med lokal kunst på væggene.

Helge Østergård fortalte om de kunstnere fra Saaremaa, der om en måneds tid kommer til galleriet fra Saaremaa. Monika Ärmus og Jens Stubkjær fortalte om Baltisk Bros historie og muligheder i dag.

Dagen sluttede med spisning på røgeriet i Svaneke og en vandring i byen til venskabstræet i Rådhushaven og venskabsbænken ved skanserne - begge symboler på venskabet mellem Saaremaa og Bornholm, inden vi returnerede til overnatning i Rønne.


Lørdag skulle de til Folkemødet og møde bl.a. Baltisk Bros formand Mads Randbøll Wolff og Bornholms Ungeråd.


De unge fra Saaremaa bidrog  til "Ungdommens Folkemøde". De mødte unge fra Bornholms Ungeråd. Der blev talt om bl.a. skoleformer, ungdomshus, kommuners evne til at lytte de unge, ungdomsudveksling og tanker om krigen i Ukraine og Rusland som nabo.

Og det kom frem, at man på Saaremaa faktisk har undervisning i gymnasiet i det at være Saaremaa-bo, i den særlige identitet og særlige vilkår, man har, når man vokser op for Saaremaa. At være bevidst om - og stolt af det giver en god ballast at gå videre i livet med.

Kunne vi lære lidt af Saaremaa her på Bornholm?

Fernisering i Galleri Baltisk Bro Hans Thygesensvej 23, Listed.

Vi havde en fantastik og velbesøgt åbning af Galleri Baltisk Bro i Listed med Aare Martinssons fine udstilling fra Saaremaa.


Helge Østergaard og Rigmor Hansen var de generøse værter.
Monika Ärmus tolkede og har formidlet samarbejdet med Saaremaa Kunstiklubi


Formand Mads Randbøll Wolff bød velkommen og fortalte lidt Baltisk Bro - Balti Sild - Baltijos Tiltas og vores aktiviter.

Estisk konsul på Bornholm Daniel Barslund klippede snoren og åbnede dermed Galleri Baltisk Bro.


Aare Martinson fortalte om sine værker og gav en tegning AF Helge og Rigmor TIL dem, som tak for deres store gæstfrihed.


Så var der kaffe og hjemmebag til alle i gården og Aare Martinsons datter, sangerinden Hanna Martinson, kendt som LeHanna, sang for os - både en Saaremaa vals på estisk og egne sange.


En utrolig fernisering sluttede med en smagsprøve på næste fredag d. 21. juli kl. 15 i galleriet, hvor Kai Bredholt og Erika Sanches giver dansekoncert med et mix af danske salmer og mexicanske sange fremført med flaminco-sko, harmonika og vestjysk selskabs-polenaise :-)


Galleri Baltisk Bro er åben hver dag kl. 13-17 på Hans Thygesensvej 23 i Listed.


Der er tegninger, malerier og keramik af Aare Martinson.

Tre intense dage på Saaremaa!

Tusinde tak Jaanika Tiitson for din kæmpe indsats for at få samarbejdet mellem Bornholm og Saaremaa igang igen. Sillad jälle kokku eller på dansk Vi bygger bro igen mellem vores to øer. Gamle venner har mødt hinanden og mange nye venskaber er opstået.


Og nu skal vi videre med samarbejdet.

Fra Baltisk Bro - Balti Sild - Baltijos Tiltas er vi kommet hjem fuld af inspiration og ideer, og jeg er sikker på, at det også gælder for Klaus Hansen Petersen og LAG-Bornholm samt Jacob Trøst, Morten Riis og Emil Juul-Pedersen fra BRK.


Sammen kan vi sætte gang i nye aktiviteter og med snarlige genbesøg fra Saaremaa er vi godt på vej. Fra Saaremaa kommune er de meget interesserede i den bornholmske måde at arbejde med bibliotekarer på, ligesom de er facineret af vores tilflytterkonsulent Rune Holms arbejde.


Vi har derudover en lang liste af ideer til andre samarbejder. Den vil vi arbejde videre med og i første omgang lave en oversigt over muligheder på kort, mellemlangt og langt sigt, og vi vil invitere til dialog om hvordan det kan sættes igang for alene kan vi lidt, men sammen med andre meget.


Følg med i arbejdet og kom til vores næste møde den 31. August, hvor vi fortæller om turen og vores mange ideer!

Stemningsfuld Baltisk fernisering i Galleri Baltisk Bro

Det blev en stemningsfuld og yderst velbesøgt fernisering i Galleri Baltisk Bro, da Anne Metsamaa og Ilme Armuand fra Saaremaa Kunstiklubi i Estland personligt mødtes med gæsterne i galleriet.


Monika Armus fra Baltisk Bro bød dem velkommen til Bornholm. Borgmester Jacob Trøst fortalte om sine indtryk fra sin nylige rejse til Saaremaa. Helge Østergaard fra galleriet gav en kort introduktion til de udstillede værker. Vi hørte et kor med Estlands nationalsang afspillet, inden Anne Metsamaa fra Saaremaa fortalte om, hvordan hun følte det at være inviteret helt til Bornholm og udstille sine billeder her.


Frits Madsens dejlige harmonikamusik omfavnede hele begivenheden, som sluttede med kaffe og kage fra galleriets "bagmænd", Rigmor Hansen og Helge Østergaard til alle gæsterne.


Galleriet er åbent hver dag kl. 13-17 med malerier Saaremaa, der spænder fra livagtige katte- og hundeportrætter til blomster- og landskabsmalerier med motiver fra Saaremaas frodige natur. Det er en farverig udstilling, der sprudler af livsglæde og godt humør. Adressen er Hans Thygesensvej 23, Listed.


Fredag d. 25. august kl. 15 er der igen en Baltisk-Bro-fredag-eftermiddags-komsammen. Her vil medlemmer af Baltisk Bros bestyrelse, Monika Armus og Jens Stubkjær fortælle om deres rejse til Saaremaa for nylig.


Baltisk Bro arbejde for kontakter og mellemfolkelig forståelse mellem Bornholm og Saaremaa/Øsel. Se mere på baltiskbro.dk eller på Facebook "Baltisk Bro".

Køb bogen "EN MENNESKEBRO - HISTORIEN OM BALTISK BRO" hos Williams Dams Boghandel eller her på siden.


Foto: Jens Stubkjær

Bestilling af BALTISK BRO Bog - 150,00 kr.

55 kr. tillægges ved forsendelse til dækning af porto & emballage.

 
 
 
 
 
 
MobilePay
Bank
Kontant ved afhentning
 
 

Uddrag fra bogens første indlæg


BALTISK BRO - EN MENNESKEBRO


Det er 33 år siden, at jeg sammen med andre gode folk var med til at starte en forening på Bornholm. Den hed Baltisk Bro. Den rummede en masse tanker, hvoraf mange senere blev overtaget af professionelle aktører. Andre tanker blev vejet og fundet for lette.


På et tidspunkt havde Baltisk Bro levet sin tid. Det var lidt vemodigt, men....